Fedtfrys

=  FEDTREDUKTION UDEN KIRUGI…

Varig reduktion af fedtdepoter på kroppen ved brug af fryseteknologi systemet og kryolipolyse (som betyder fedtcellerne fryses ved hjælp af et kølingssystem).

Metoden er ikke-kirurgisk, den er sikker og effektiv. Resultaterne viser blandt andet at taljemål i gennemsnit reduceres 6,0 cm.

Behandlingen kan anvendes til de mest genstridige fedtdepoter, som kan være næsten umulige at træne væk eller hvis du bare vil slankes på udvalgte dele af kroppen. Behandlingen er minimal invasiv og uden risici sammenlignet med fx en fedtsugning og er til dig, som gerne vil undgå kirurgi og passe på din krop.

Sikkerheden og effektiviteten af frysebehandlingerne er dokumenteret via kliniske studier, samt ved mere end 250.000 patientbehandlinger verden rundt. Resultaterne viser blandt andet at taljemål i gennemsnit kan reduceres 5,9 cm. efter en behandling. Derudover viser det en patienttilfredshed på min. 94% efter behandlingen.

Sådan foregår fedtfrysning:

1: Applikatoren suger fedtvævet ind imellem to køleelementer ved et vakuumtryk.

2: Kontrolleret kulde køler fedtvævet ned til omkring 2 grader celsius.

3: Fedtvævet køles igennem, det tager omkring en halv time. Er det er større område, der skal køles, skal man sætte ”håndtag” flere forskellige steder, hvert sted tager en halv time at frysebehandle.

Sådan virker det:

1: Når fedtvævet kommer ned i temperatur, går fedtcellerne til grunde.

2: I løbet af de efterfølgende uger bliver de døde fedtceller udskilt via lymfesystemet gennem urin og afføring, som i processen kan skifte farve, -lugt og volumen.

3: Der ses begyndende resultat efter 2 uger, og det endelige resultat ses efter ca. 12 uger og er permanent!

Behandlingen er smertefri. Du kan derfor genoptage dine almindelig gøremål umiddelbart efter behandlingen. Behandlingen tager 45 – 60 minutter pr. område. Efter behandlingen kan der i timerne efter forekomme rødme i det behandlede område samt blå mærker. Det er helt naturligt og det forsvinder hurtigt.

Afhængig af hvilke område der behandles, kan der forekomme let hævelse og ømhed i 1-2 uger efter behandlingen.

Efterbehandling:

Det behandlede område skal masseres to gange dagligt af nogle minutters varighed for at fremme blodcirkulationen og dermed fremme udskillelses processen.

Behandlingen kan gentages efter 12 uger, hvis du ønsker yderligere fedtreduktion. I mange tilfælde ser vi dog at én behandling er nok.

Ultratone Futura Pro:

Der er mulighed for efterbehandling efter fedtfrys med Ultratone Futura Pro som yderligere speeder op for udskillelsen af fedtstofferne. Ultratone er ligeledes fantastisk til opstramning af hhv. bindevæv, muskler og hud udover den også muskel toner.

Ofte stillede spørgsmål:

Skal man tage særlige forholdsregler efter behandlingen?

Nej, du er på ingen måde begrænset i dine gøremål.

Husk at drikke rigeligt med vand, få rørt dig og i det hele taget leve sundt, så du giver din krop de bedste betingelser for at eliminere fedtcellerne.

Desuden anbefales det at massere området dagligt i de efterfølgende uger.

Af hensyn til resultatet er det meget vigtigt, at du ikke tager på i vægt.

Er der risiko eller bivirkninger forbundet med fedtfrysning?

Nej, der er absolut ingen risiko.

Det omkringliggende væv tager ikke skade og du undgår kirurgi, narkose og medicin Proceduren er godkendt af de amerikanske myndigheder – FDA – og foregår uden kirurgi

Efter behandlingen er huden rød, kan være følelsesløs i et par timer, og i nogle tilfælde kan der forekomme blå mærker, men derudover er der ingen bivirkninger.

Kontraindikationer – du kan ikke blive behandlet hvis du

Er under 18 år

Lider af Raynauds sygdom (kuldeallergi)

Lider af kryoglobulinæmi (proteiner i blodet)

Lider af kold nældefeber

Har en blødersygdom

Har kredsløbsproblemer (i dette tilfælde skal du have din læges accept)

Modtager blodfortyndende medicin

Har en anden kritisk sygdom

Som kvinde er gravid eller ammer

Desuden behandles områder ikke, hvis der er infektion, sår, eksem eller brok.

Køleprocessen skader ikke muskelvæv, nerver eller hud, da temperaturen ikke kommer under nul.