Lær at give dit barn blid og kærlig babymassage.
Babymassage støtter kontakten til din baby og fremmer jeres indbyrdes forståelse. Regelmæssig massage kan lindre kolik, forløse spændinger, stimulere fordøjelsen og immunforsvaret, give dit barn et bedre søvnmønster, blødgøre dit barns hud og meget mere.
Babymassage er en god måde at for dit barn at opleve ro, nærvær og kærlighed. Via massagen kan I finde en tryghed, samhørighed og samspil, som I også kan nyde godt af, når dit barn bliver større.
I en rolig stemning lærer du hver gang flere og flere massage-greb i dit barns tempo, så du kan gennemføre en fuld baby-kropsmassage på ca. 10-15 min. Du kan bruge elementer fra undervisningen til en mere varieret kropskontakt imellem jer generelt.
Alt efter gruppens interesser vil I lære en massage, som kan lindre kolik og spændinger i maven, massage til større børn og strækøvelser.
Målet med kurset er, at berøring ved massage bliver en naturlig del af jeres hverdag. Kurset er også for fædre. Den vigtigste forudsætning er, at du gerne vil lære at massere din baby. Din baby skal være 1-6 mdr.
Vores kursus består af små hold på 4 babyer. Det er 4×75 minutters undervisning fordelt på 4 dage (se datoer på forsiden). Tiden er inclusive ankomst, amning, afrunding kaffe/the. I får udleveret udførligt kompendium med bl.a. illustrationer af alle greb.